Koeman: Vi tabte til os selv

Southamptons hollandske manager ærgrer sig over at hans hold manglede den sidste skarphed, i en kamp han mener de burde have vundet.

Ronald Koeman har haft en del at se til på det sidste, men står med nul point efter kampene mod Manchester City, Arsenal og Manchester United. Rent uheld, mener hollænderen.

– Vi spillede angrebsfodbold og forsøgte at presse dem. Vi fortjente mere, men på dette niveau ligger forskellen i de små detaljer, og i hvordan du reagerer når din modstander laver fejl, siger Koeman ifølge BBC.

– Men vi havde flere chancer, vi spillede bedre, og vi havde mere boldbesiddelse. Jeg fortalte gutterne at vi ikke tabte til United – vi tabte til os selv.

Jonny Evans, Uniteds nordirske forsvarsspiller, kom ind tidligt, efter Chris Smalling måtte lade sig skifte ud med en skade, og midtstopperen giver Koeman ret i at det var en rodet affære for United.

– De første ti minutter var lidt af et rod, men det er hvad du forventer i Premier League – specielt i en udebanekamp. Det var en kamp i højt tempo og de pressede højt oppe, hvilket gjorde det en smule rodet.

Stadig med 26 point ligger Southampton, efter dagens nederlag, nummer fem, mens United ryger op på tredjepladsen, to point højere i tabellen. 

Forrige artikel

LvG: McNair var uden selvtillid

Næste artikel

Glazer klar til salg af 3 millioner aktier

ANNONCE