LvG: McNair var uden selvtillid

Paddy McNair blev flået ud inden pausen, men Louis van Gaal håber ikke, det kommer til at påvirke den unge nordirers selvtillid.

Paddy McNair har imponeret mange med sine præstationer i denne sæson, men det var ikke McNairs aften i Southampton. Med en stribe fejlafleveringer på cv’et fik han ikke lov at spille første halvleg til ende.

Louis van Gaal følte sig nødsaget til at være hård og brutal mod det unge forsvarstalent og pille ham ud inden pausen.

– Paddy var helt tømt for selvtillid, han havde givet tre chancer væk. Det er meget skuffende både for Paddy og for mig, men det var en udskiftning jeg som manager var nødt til at foretage. Ansvaret hviler i sidste ende på mig.

– Den var hård, men det var i holdets bedste interesse. Jeg har udskiftet mange spillere i årenes løb, og alle kan overleve sådan en udskiftning. Det er kun én kamp, kun et enkelt øjeblik i en spillers karriere.

I McNairs sted kom Ander Herrera på banen.

Forrige artikel

Van Gaal revser spillet

Næste artikel

Koeman: Vi tabte til os selv

ANNONCE