Foto: James Gill – Danehouse/Getty Images
På trods af en pauseføring på 1-0, havde United langt fra spillet op til sit bedste i første halvleg.
Anden halvleg startede også nervøst, og Sunderland havde stor succes med at presse højt. Det udmøntede sig også i en udligning i det 59. minut, hvor Tom Proctor sparkede bolden i mål via overliggeren.
Kun tre minutter efter var den gal igen. Et indlæg fra højre blev taget ned af Marcus Neill, der lagde den af til Felix Scott. 2-1 til gæsterne.
United prøvede at svare igen, men for ofte blev det langskud og enkeltmandspræstationer frem for at spille chancerne større.
Chido Obi havde eksempelvis flere situationer, hvor han afsluttede, men med fordel kunne have spillet en helt fri JJ Gabriel i stedet for. Det lykkedes dog for Noah Ajayi at spille Gabriel fri. Supertalentet fik dog ikke udnyttet situationen og afsluttede svagt.
Efter 70 minutter lykkedes det endelig. Obi opsnappede en fejlaflevering på midterlinjen og havde en halv banelængde at løb på. Det så ud til at løbe ud i sandet for ham, men han holdt hovedet koldt og vippede bolden i mål med højre yderside.
Syv minutter efter blev den også 3-2. En ellers totalt anonym Nathaniel-Junior Brown fik bolden på højre kant fra JJ Gabriel. Obi løb godt med i feltet og håbede på en aflevering. Men Brown skød selv og fik fra en spids vinkel sendt United i front. Målet kan ses herunder.
JJ Gabriel setting up goal #2.
This is our Bruno heir. I’m telling you.
Scrap the left wing talk.
This is the only PLAYER, not kid but PLAYER I’ve seen with the profile to not only replace Bruno one day, but exceed his ability🩸#MUFC pic.twitter.com/n9mDWcw13J
— The United Tribune (@utdtribune) March 18, 2026
United vinder kampen 3-2 foran 2516 tilskuere på Old Trafford og skal spille semifinale mod Crystal Palace. Spillet blev aldrig prangende, og flere spillede langt under vanligt niveau. Heriblandt Chido Obi, JJ Gabriel og Jim Thwaites.
Der er i hvert fald plads til forbedring inden semifinalen. Og de kan allerede øve sig på lørdag, hvor de møder Blackburn Rovers i U18-ligaen.
Goals from Ajayi, Obi and Brown seal a spot in the semi-finals of the #FAYouthCup for our #MUAcademy U18s ✅ pic.twitter.com/aZD5XSSfQ3
— Manchester United (@ManUtd) March 18, 2026
Kampen i tal:
Manchester United U18 – Sunderland U18: 3-2
1-0: Noah Ajayi (43′)
1-1: Tom Proctor (59′)
1-2: Felix Scott (62′)
2-2: Chido Obi (70′)
3-2: Nathaniel-Junior Brown (77′)
United: Cameron Byrne-Hughes; Yuel Helafu, Albert Mills, Daniel Armer (C), Godwill Kukonki (Jacob Watson 71′); Rafe McCormack (Jay McEvoy 71′), Jim Thwaites; Nathaniel-Junior Brown, JJ Gabriel, Noah Ajayi; Chido Obi.




