‘Kongen’ raser: »Jeg smider dem alle i en stor pose med lort«

Eric Cantona er langtfra tilfreds med, at Manchester United har valgt at fratage Sir Alex Fergusons ambassadørrolle og fjerne den legendariske manager fra lønningslisten.

– Sir Alex Ferguson burde kunne gøre, hvad han vil hos Manchester United, indtil den dag han dør. Kæmpe mangel på respekt. Det er fuldstændig skandaløst. Sir Alex Ferguson vil altid være min chef. Og jeg smider dem alle i en stor pose lort.

Så frimodig er Eric Cantona i sin reaktion på Sir Jim Ratcliffes beslutning om at ophæve Sir Alex Fergusons kontrakt som global ambassadør for klubben. Cantona har skrevet teksten i et Instagram-opslag med et billede af ham og sin tidligere manager.

 

Vis dette opslag på Instagram

 

Et opslag delt af Eric Cantona (@ericcantona)

Reaktionen fra ‘King Eric’ kommer i kølvandet på nyheden om, at Sir Alex Ferguson efter denne sæson ikke længere vil være global ambassadør for Manchester United. En funktion han har haft, siden han i 2013 valgte at stoppe som manager i klubben.

Den stilling har årligt indbragt ham i underkanten af 20 millioner danske kroner. Men den nye ledelse i Manchester United ønsker at nedbringe klubbens udgifter markant, hvilket også går ud over den mest succesfulde manager nogensinde.

Ifølge The Athletic har Ratcliffe personligt selv overbragt nyheden til Ferguson, og det skulle være forløbet udramatisk. Ferguson vil også stadig være en del af den uofficielle fodboldbestyrelse i klubben samt fortsat have fri adgang til Manchester Uniteds kampe.

The Athletic: United ophæver Sir Alex Fergusons kontrakt

Eric Cantona blev – meget opsigtsvækkende – hentet til Old Trafford fra rivalerne Leeds United af Sir Alex Ferguson i november 1992. Den franske angriber var stærkt medvirkende til, at de røde djævle i selvsamme sæson vandt klubbens første mesterskab i 26 år.

I de efterfølgende fire sæsoner vandt Cantona og Sir Alex Ferguson sammen yderligere tre Premier League-titler, inden franskmanden lagde støvlerne på hylden efter 96/97-sæsonen.

(John Peters/Manchester United via Getty Images)

1 comment

Comments are closed.

Previous Article

Samtlige Premier League-kampe i december og januar er nu fastlagt

Next Article

Avis: Zidane er et af få bud på ny United-manager

ANNONCE