Krise i City-projekt: Arbejdere bar United-trøje

Der er dårlig stemning blandt arbejderne ved Citys nye stadionprojekt. De må ikke bære United-trøjer

Manchester City vil gøre området omkring Etihad Stadium til et underholdningsmekka med blandt barer og casinoer, og konstruktionsarbejdet er så småt kommet i gang.

Vejret har for en sjælden gangs skyld vist sig fra sin gode side i Manchester i den seneste tid, hvilket har ført til en konflikt mellem arbejderne og arbejdsgiveren Manchester City. Årsag? Arbejderne må ikke vise sig i United-trøjer.

– Drengene har knoklet iført fodboldtrøjer på grund af det gode vejr. Nogle af dem har båret United-trøjer, men i tirsdags blev to arbejdere kaldt ind og fik besked på at dække sig til eller pille af. De bad om en forklaring og fik at vide, at der var nultolerance over for fodboldtrøjer. Det har vi aldrig hørt om før, siger en anonym arbejdsmand til The Daily Telegraph.

Kilder fortæller ligeledes til avisen, at City jævnligt tjekker, at der ikke puttes United-merchandise ind forskellige steder i fundamentet. En påstand som dog afvises af City selv..

Forrige artikel

5 spørgsmål: Sommerens transfervindue

Næste artikel

Arsenal-legende imod Rooney-køb

ANNONCE