Otte minutter. To flotte afslutninger. Et af dem på overliggeren.
Shea Lacey var ikke genert af sig, da han blev sendt på banen i slutminutterne mod Burnley, og havde den unge kantspiller haft mere held med sig, var han blevet matchvinder på smukkeste vis.
Darren Fletcher – som sendte Lacey på banen – forklarer, hvad han sagde til den unge kant, inden han kom på banen:
– Jeg sagde, han skulle forblive bredt og ellers bare gøre sin ting, og det gjorde han. Jeg ved, han kommer til at gøre en forskel. Han er kreativ, og der er mål i ham. Han er spændende, direkte og frygtløs. Han spillede virkelig godt, og han ramte også overliggeren og havde en anden flot afslutning, siger Fletcher.
Shea Laceys udvikling det seneste år er ikke gået lige så hurtigt, som Lacey selv havde håbet. En langvarig skade satte ham ud af spil, og det er ikke mange måneder siden, at han var tilbage i træning igen.
Men det gør ikke spor. Han skal nok få sine chancer, spår Fletcher.
– Jeg er glad på hans vegne. Han har haft mange skader de seneste år og har ikke rigtigt noget momentum, men vi ved, at han er et talent, der kommer til at være en stor del af Manchester Uniteds fremtid. Det er jeg slet ikke i tvivl om, siger den skotske midlertidige cheftræner.
Shea Lacey har nu fået to indhop som United-spiller.




