Lammens: – Hvis jeg bliver sammenlignet med Edwin van der Sar, er det selvfølgelig altid rart.

Mandag aften sikrede Manchester United en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr over Everton på Hill Dickinson Stadium, og i centrum for triumfen stod Senne Lammens, der holdt buret rent og efterfølgende blev kåret til kampens spiller.

(Photo by Michael Regan/Getty Images)

Mandag aften sikrede Manchester United en hårdt tilkæmpet 1-0-sejr over Everton på Hill Dickinson Stadium, og i centrum for triumfen stod Senne Lammens, der holdt buret rent og efterfølgende blev kåret til kampens spiller.

United-keeperen var tydeligvis tilfreds efter kampen, da han talte med Sky Sports om både sejren og sin egen præstation.

– For mig er sejre som den her de allerbedste, lød det fra Lammens.

Han sammenlignede herefter opgøret med kampen mod City, hvor han omvendt ikke havde det store at se til:

– Mod City spillede vi nok vores bedste kamp, men jeg havde ikke så meget at lave. Det var stadig en god oplevelse. I dag var det mindre kønt, mere fysisk og langt sværere – så det var en rigtig god sejr for mig.

I kampen mod Everton blev der virkelig arbejdet for pointene, og det var noget, Lammens fremhævede efterfølgende.

– I dag handlede det om hårdt arbejde og om at forsvare sammen. Vi ved godt, at vi ikke ramte vores højeste niveau – særligt i første halvleg var det svært. Men hvis vi står kompakt og undgår at smide bolden væk, så har vi kvaliteten oppe foran til at afgøre kampene.

Everton var et fysisk stærkt hold, og det mærkede Lammens især på dødbolde og hjørnesituationer.

– Everton er meget fysisk. Deres forsvarsspillere er store, og vi vidste, at hjørnespark og dødbolde ville blive svære. Det er normalt en af mine styrker at komme ud i feltet, men i dag tog det næsten overhånd. Jeg var nødt til at stå helt bag linjen for at kunne komme ud. Det var lidt for meget, men det kan være svært for dommeren at se.

Den unge målmand erkendte også, at presset vokser i feltet.

– Nogle gange kan man ikke tænke for meget på spillerne omkring sig, for så mister man fokus på bolden. Mine forsvarsspillere kan skabe plads for mig, så jeg får mulighed for at bokse bolden væk. Men det bliver sværere og sværere.

Imago

Til slut blev Lammens også forholdt de tidlige sammenligninger med den tidligere United-keeper Edwin van der Sar.

– Som målmand i Manchester United er presset selvfølgelig større. Men jeg prøver at bevare roen og spille mit eget spil. Jeg ved, at jeg har kvaliteterne – ellers var jeg ikke her. Jeg tror på mig selv, og mine holdkammerater bakker mig op. Det har været en god transition for mig. Jeg bliver ved med at bygge på og vokse i selvtillid. Hvis jeg bliver sammenlignet med Edwin van der Sar, er det selvfølgelig altid rart.

En sublim præstation, et clean sheet, en MotM-award og tre point. Ikke prangende – men effektivt. Og for Senne Lammens var det måske netop den slags sejr, der smager allerbedst.

Skriv et svar
Forrige artikel

Sesko: - Jeg tror på mig selv

ANNONCE