Lampard: Vi var ikke kyniske nok i vores spil

Chelsea-træneren, Frank Lampard, savnede kynisme og fart blandt hans spillere, men anerkender Uniteds sejr.

Chelsea, der har været inde i en fremragende stime af sejre på det seneste, blev væltet af United her til aften, og det skyldes blandt andet en dårlig første halvleg ifølge Chelsea-træneren. 

– Vi var ikke ved vores bedste, vi var for langsomme i vores pasningsspil i første halvleg, fortæller Lampard.

– Når et hold møder op, ligesom Newcastle, der smider fem ned bag i og to helt fremme samt er disciplineret med en stærk organisaiton, så er det svært, hvis man ikke er i bevægelse og bryder linjerne. 

– Og så var vi ikke kyniske nok i anden halvleg. Vi skabte chancer, ændrede vores spil og spillede kløgtigt. Jeg elskede den først halve time af anden halvleg. Vi fortjente vores udligning. 

Lampard må dog erkende, at der ikke er meget at sige til Rashfords mål, der falder på et afgørende tidspunkt i kampen. 

– Rashfords mål var fantastisk, på et tidspunkt hvor vi havde udlignet, og jeg følte, vi var overlegene. 

– Vi havde lige bragt Mason (Mount, red.) og Pedro på banen, og jeg følte, at deres friske ben ville hjælpe. Men de (United, red.) bragte sig foran igen og måtte forsvare, og det gjorde de, afslutter Lampard. 

Se alle rejsetilbud til den nye sæson her
Priser fra kun 2.445,- inkl. fly, kamp og hotel.

Forrige artikel

Solskjær: Det her er Manchester United

Næste artikel

Carabao Cup: United har trukket Colchester

ANNONCE