Tottenham har igennem hele sommeren været en hård nød at knække ved forhandlingsbordet for Manchester United, og med lidt hjælp fra Manchester City fik Tottenham i sidste ende deres krav hjem.
United endte med at betale 30 millioner pund til Tottenham for Berbatov, og samtidig udlejede man Fraizer Campbell til London-klubben. Nu erkender Daniel Levy imidlertid, at han ikke havde andet valg end at sælge.
“Beslutningen om at sælge Keane og Berbatov var taget efter diskussioner med trænerstaben. Juandes holdning til situationen var klar, og jeg mener også den var rigtig. Han ville ikke have en spiller i omklædningsrummet, der ikke gad spille for klubben. Vi havde ingen mulighed for at gøre andet,” siger Levy ifølge flere engelske medier.