Lindelöf tror på succes i Europa League

Svenske Victor Lindelöf tror på, at han og resten af United-holdet kan udrette noget stort i Europa League.

Victor Lindelöf tror på United-triumf i Europa League, selvom de røde djævle mandag aften måtte bruge 120 minutter og et tyndt givet straffespark på at besejre danske FC København.

– Vi (holdet, red.) har p.t. en masse selvtillid. Vi har præsteret på et meget højt niveau den seneste tid. Vi fik vores tredjeplads (i ligaen, red.) og har spillet noget virkelig god fodbold, udtaler den 26-årige svenske forsvarsspiller ifølge ESPN.

– Alle (på holdet, red.) har en masse selvtllid, og vi tror på, at vi kan udrette noget stort. 

På trods af en sejr og videreavancement mod FCK var svenskeren dog ikke imponeret over sit eget holds præstation mandag aften.

– Godt nok har det været en lang sæson, men vi bør være mere klar, når vi spiller i en europæisk kvartfinale.

– En gang imellem præsterer man ikke på det niveau, som man måske havde håbet på. Det vigtigste er dog, at vi vandt, og at vi er videre til semifinalen. 

Semifinalemodstanderen findes først i aften, hvor engelske Wolves og spanske Sevilla tørner sammen i Duisburg. 

– Lige meget, om vi møder Sevilla eller Wolves, skal vi være klar fra start, da det er to stærke hold. Forhåbentlig går vi ud og spiller en rigtig god kamp, tilføjer Lindelöf. 

Manchester United spiller semifinale søndag aften klokken 21.00.

Køb Manchester United merchandise via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

 

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

United-ledelse frustreret over langtrukken Sancho-saga

Næste artikel

- Semifinaler er ikke nok for Manchester United

ANNONCE