Lingard: Det var ren instinkt

Jesse Lingard blev den helt store helt for Englands U21-mandskab, da de i går aftes slog Sverige.

Jesse Lingard startede kampen på bænken, men blev skifter ind efter godt 55 minutter af kampen mod England. Det viste sig at være en rigtig fin beslutning af den engelske landstræner, Gareth Southgate.

Efter et hjørnespark endte bolden hos den unge United-spiller, som resolut bankede bolden over i det lange hjørne. Målet var en stor forløsning mod et svensk hold, der prøvede på at fedte en uafgjort hjem igennem hele kampen. 

– Sverige ønskede kun det ene point. Det var heldigt, vi fik det hjørnespark i første omgang. Da først jeg ramte bolden, vidste jeg med det samme, den ville gå ind. Tit overvejer du hurtigt, om du skal aflevere eller skyde, men jeg vidste med det samme, at den bare skulle bankes afsted, sagde Lingard til TheFa.com. 

– Først ville jeg egentlig have bevæget mig ind i feltet, men Nathan Redmond sagde, at jeg skulle blive på kanten af feltet. Derfor vil jeg egentlig gerne give assisten til ham. 

Southgate i tvivl

Den engelske landstræner, Gareth Southgate blev spurgt ind til, hvorfor han havde bænket Lingard til kampen i første omgang. Han medgiver, at han nok lavede en fejl i første omgang, men lovpriser samtidigt den indflydelse Lindgard fik fra bænken af. 

– Det var nok en lidt hård beslutning, for Lindgard har været meget skarp, ikke kun i den første kamp, men også til træning. Til kampen havde jeg dog en god følelse omkring Alex Pritchard, som jeg mente, ville være en stor trussel for Sverige, siger Southgate til TheFa.com.

– Vi vidste, udskifterne nok kom til at spille en rolle, og det var rigtigt. Du kan se holdånden og sammenholdet i truppen, hvor alle altid yder maksimum, både som startere og indskiftere. 

– Nu kan vi slappe af og se frem til kampen mod Italien. Her er jeg sikker på, vi kan tage 3 point igen. Måske bliver det en endnu hårdede kamp, men vi besidder den rigtige vindermentalitet på holdet. 

Hvis du ønsker at følge med i kampen mod Italien, så starter den på onsdag klokken 20.45. Kampen kan ses på TV3 Sport 1. 

Forrige artikel

Jesse Lingard redder England ved U-21 EM

Næste artikel

Louis van Gaal vil starte stærkt ud

ANNONCE