Sir Alex har efter van Nistelrooys mange brændte chancer og ringe spil efter sin lange skadespause erkendt, at det var en fejl at sætte den hollandske målmaskine på holdkortet fra start i Milano.
Her spillede van Nistelrooy en godkendt kamp, men heller ikke mere end det. Og det faktum er ifølge Macari Uniteds egen skyld, det er nemlig ifølge den tidligere midtbanespiller helt ufatteligt, at Ruud ikke har fået lov at genfinde formen på næsthøjeste niveau på Old Trafford – reserveholdet – før han igen spillede med de bedste.
“Ruud har været fantastisk i Europa, men mod AC Milan var det helt klart, at han ikke var i nærheden af at være i form. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor han ikke har fået et par kampe på reserveholdet. Det er ikke hårdt for en mand som Ruud, men det giver formen et hak opad. Da jeg spillede, fik man en tre-fire reserveholdskampe, før man var i betragtning til førsteholdet – Ruud har ingen,” udtaler Macari til The Sun.