Louis van Gaal tilfreds, men vil have mere

Uniteds hollandske manager var tilfreds med dagens sejr på 4-0, men mener stadig der er plads til forbedring. Samtidig roste van Gaal unge Blackett for endnu en god kamp i forsvaret.

– Når du vinder med 4-0 er man altid tilfreds, men der er områder vi stadig kan forbedre. Jeg er yderst tilfreds med sejren og måden vi spillede på. Det var et godt resultat, men vi kan bygge videre. Det var en god start, lød det efter kampen fra van Gaal.

United spillede i dagens sejr med masser af tempo og selvtillid, og det var tydeligt, at de seneste nyindkøb havde løftet stemningen og moralen i truppen.

Foruden den gode offensiv, fik United for anden gang i træk et clean sheet med sig. Noget van Gaal også var glad for efter kampen.

– Vi dominerede kampen igennem og fik endnu et clean sheet med os, det var godt og jeg er tilfreds, men der er stadig plads til forbedringer, sagde van Gaal.

Roser til Tyler Blackett

Samtidig valgte den rutinerede manager at hive unge Tyler Blackett frem efter kampen, og uddelte store roser til forsvarsspilleren.

– Tyler Blackett er måske lidt heldig, da der er flere forsvarsspilere ude med skader. Han leverede en glimrende præstation. Vi har nogle rigtig intelligente spillere, og det vigtige er ikke formationen men filosofien, sagde van Gaal.

Blackett spillede endnu engang hele kampen for United, og leverede en solid præstation sammen med Jonny Evans i det centrale forsvar hos hjemmeholdet.

📝 Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.


Forrige artikel

Van Gaal: Logisk at Falcao starter ude

Næste artikel

Redknapp: Vi er ikke i god nok form

ANNONCE