Lukaku scorede i ny United-skuffelse

United var endnu en gang bagud, men fik det vendt og hentede et point ude mod Southampton.

José Mourinho havde rystet posen voldsomt forud for udekampen mod Southampton, og særligt gav forsvarskonstellationen anledning til et par løftede øjenbryn. Det var umiddelbart svært at se, hvad planen på taktibrættet var, og det var kampens indledning også et bevis på. 

United pressede ikke rigtigt hjemmeholdet, der var meget på bolden, og det fik deres selvtillid til at blomstre. Efter 13 minutter fik Southampton gevinst, da en helt umarkeret Stuart Armstrong fra højre side kunne sparke bolden over i det lange hjørne uden chance for De Gea.

De to danskere Pierre Emilie Højbjerg og Jannik Vestergaard startede begge inde for Southampton, og de lignede sammen med deres holdkammerater ikke nogen, der frygtede at møde Manchester United.  

Da der var spillet 20 minutter begik Marcus Rashford et klodset straffespark foran Uniteds felt, og med største selvfølge sparkede Cedric Soares bolden op i krogen. 2-0 og United var end ikke gået i gang endnu.

United-spillerne befandt sig nu i en disciplin, som de efterhånden er bundrutinerede i – at være nede med to. Uden for alvor at grave dybt fandt Mouirinhos tropper lidt guld, da først Romelu Lukaku fra tæt hold sparkede en Rashford-aflevering ind, inden Ander Herrera med en fræk hælafslutning udlignede til 2-2. Igen på assist fra Marcus Rashford.

United havde før pausen vendt 2-0 til 2-2, og man skulle tro, at det kunne animere spillerne til at komme blæsende i anden halvleg.

Forventningen var en åben slagudveklsing mellem de to mandskaber, men ak, tempoet var søvndyssende, og hvor Southampton i perioder trykkede lidt på og havde opløb til chancer, var det ikke det samme i den anden ende.

Martial og Lingard blev sendt på banen, ligesom også Diogo Dalot fik Premier League-debut. Ingen af de tre kunne dog inspirere holdkammeraterne til at sætte tempoet to gear op, og derved endte en kedelig anden halvleg uden yderligere scoringer.

 

ÅRETS STORE FEST FOR UNITED-FANS: PETE BOYLE PÅ DEN GLADE GRIS 1. DECEMBER

Køb billet her – Kun 100 kr – Inklusiv fri fadøl og jubilæumsmagasin

Forrige artikel

Martial bænket mod Southampton

Næste artikel

Spillerkarakterer: Rashford topper - mange spillere skuffer

ANNONCE