LvG langer ud efter ”ex-legende”

Louis van Gaal var bestemt ikke imponeret over Gary Nevilles udtalelser oven på Manchester Uniteds 2-1-sejr over Southampton.

Gary Neville analyserede som altid på opgøret fra sit fodboldekspertsæde på Sky Sports, og i denne ombæring blev der ikke uddelt mange roser.

– Når Louis van Gaal ser denne kampe igen, så vil han blive forbløffet over, hvor dårligt pasningsspillet var. Det kom næsten til det punkt, hvor man begyndte at grine. Jeg blev så frustreret af at se på det, at jeg rent faktisk grinte, lød det fra Gary Neville.

Den tidligere Manchester United-kaptajn mente tilmed, at Manchester United ”got away with murder” med sejren over Southampton.

Efter Louis van Gaal fik forklaret, hvad netop den frase betyder, reagerede han ikke muntert.

– Han kan sige, hvad han vil, for han er en ex-legende. Men som en ægte legende, så burde man være mere påpasselig med sine ordvalg.

Heldige eller ej så strøg Manchester United op på tredjepladsen i rækken syv point foran ærkerivalerne fra Liverpool, der gæster Old Trafford på søndag.

Forrige artikel

Glazer klar til salg af 3 millioner aktier

Næste artikel

Van Gaal vil ikke købe forsvarsspillere

ANNONCE