Målrigt opgør på Old Trafford

Både Wayne Rooney og Robin van Persie kom i fokus på Old Trafford, da Stoke City blev besejret 4-2.

 

Godt som man troede, at Manchester United var færdige med at komme bagud på nogle dumme personlige i starten af kampen, så skete det endnu engang hjemme mod Stoke City. 
 
Paul Scholes sørgede for en farlig dødbold til Charlie Adam, som han kunne sende ind i farezonen. Her var Wayne Rooney sidste mand på bolden, og så stod der 1-0 til gæsterne på et grinagtigt selvmål. 
 
Eneste modsvar hjemmeholdet kom med inden for de første 25 minutters spil, var en god aktion af Danny Welbeck på højrekanten. Han bandede med van Persie, men afslutningen blev for svag. 
 
Stoke var tættere på at komme på 2-0, da Walters kombinerede fint igennem. David de Gea klarede dog i sidste ende. 
 
Robin van Persie havde før sæsonen ønsket sit navn præsenteret på assistlisten flere gange, og efter 27 minutter fik han det ønske opfyldt. Han svingede den ind i hovedet på Wayne Rooney, der denne gang stod i den rigtige ende. 1-1. 
 
Resten af første halvleg stod hjemmeholdet for overskrifterne, og det var ikke langt fra, at Paul Scholes og Danny Welbeck bragte United i front. 
 
Det blev dog Robin van Persie, der fik sit navn på tavlen inden pausen. Antonio Valencia smækkede den fladt ind i fødderne på hollænderen, der vinkler den ind til 2-1 med ét minut til pausen. 
 
Anden halvleg var kun et minut gammel, før Wayne Rooney fandt Danny Welbeck i feltet. Welbeck havde ingen problemer med at heade sit hold yderligere i front, og så havde United hele tre angribere på måltavlen. 
 
Få øjeblikke efter missede Jonny Evans den nok største chance i indeværende sæson. Wayne Rooney fandt forsvareren på bageste stolpe, men på mirakuløs vis fik han den headet lige på en ellers chanceløs Begovic i Stoke-målet. Fortsat 3-1. 
 
Imens det så allerbedst ud for hjemmeholdet, kom Stoke på 3-2. Michael Kightly var på skattejagt, og optimismen kom ham til gode, da han trimlede igennem og satte den ind efter en times spil. 
 
Manchester United svarede igen ved Wayne Rooney endnu engang. Robin van Persie sendte et hjørnespark ind mellem venner og fjender, og her dukkede Rooney op og sparkede den ind til 4-2. 
 
I den resterende spilletid kunne Manchester United holde lidt igen, og hive tempoet ud af kampen til deres fordel. Kampen ebbede ud 4-2 til hjemmeholdet. 
Forrige artikel

Startopstillingen mod Stoke

Næste artikel

Ferguson utilfreds med Rio

ANNONCE