Mancini: Otte point er for meget

Manchester City smed yderligere to point i weekenden og er nu to point efter United, der dog kan udbygge forspringet til fem point med sejr over Blackburn…

Manchester City smed yderligere to point i weekenden og er nu to point efter United, der dog kan udbygge forspringet til fem point med sejr over Blackburn i aften.

I næste uge spiller United hjemme mod QPR, før City gæster Emirates. Dermed kan United have hele otte points forspring ned til City inden deres kamp, og det vil være for meget, mener Roberto Mancini.

“Hvis vi kommer otte point efter, er det afgjort. Selvfølgelig er vi skuffede, vi har lavet nogle fejl, både mig og holdet. Men vi har også været uheldige at have et par nøglespillere ude samtidig. Men som et klassemandskab bør man kunne tackle dette”, siger Mancini.

Udmeldingen fra Mancini skal nok ses som et desperat forsøg på at smide alt presset over på United inden aftenens opgør på Ewood Park mod Blackburn.

Roberto Mancini har dog ikke helt opgivet drømmen om at vinde mesterskabet og trækker paralleller til sin tid som Inter-manager.

“Fodbold kan vende totalt på to-tre kampe. Jeg havde en oplevelse i Italien med Inter, hvor vi med fem kampe tilbage var fem point efter, men alligevel vandt vi mesterskabet”, udtaler Mancini.

Og italieneren tror stadig på det og forsøger med lidt mind-games inden Uniteds kamp i aften:

“United spiller uafgjort i aften. Vil du med ned og bette med mig.? Det tror jeg helt afgjort på”, siger Mancini.

Forrige artikel

U19 i USA

Næste artikel

Sir Alex: Vi kan tage et kæmpe skridt

ANNONCE