Mandagens rygter: Rashford flirter med Barcelona

I dag er der langt mere fokus på potentielle afgange fra Old Trafford, hvor flere tidligere profiler ser ud til at være på vej væk.

(Photo by Joe Prior/Visionhaus via Getty Images)

Marcus Rashford har i den grad ikke dæmpet rygterne om en transfer til FC Barcelona. I et interview med den spanske influencer Javi Ruiz fortæller Rashford, at han drømmer om at spille sammen med Lamine Yamal. Barça har dog også øje på Nico Williams som alternativ, ifølge Sky Sports.

Andre Onana ønsker angiveligt at blive i Manchester United, selvom Monaco viser interesse for den 28-årige keeper, skriver The Guardian.

Alejandro Garnacho har sat gang i spekulationerne om et sommerexit. Den 20-årige kantspiller fra Manchester United delte i weekenden et billede, hvor han er iført en Aston Villa-trøje med Rashfords navn og nummer. Det sker i kølvandet på rapporter om, at Rúben Amorim har bedt argentineren finde en ny klub. Læs mere om det her.

Jadon Sancho kan være på vej til Serie A. Både Juventus og Napoli viser nemlig interesse for den 24-årige kantspiller, skriver Sky Sports. Juventus har undersøgt betingelserne for en handel, mens Napoli ifølge mediet kun vil gå videre, hvis Sancho er villig til at acceptere en lønnedgang.

Sancho har ét år tilbage af sin kontrakt, og Manchester United skulle foretrække et permanent salg. Prisen ventes at ligge omkring £25 millioner.

Moise Kean er Ifølge Gazzetta dello Sport blevet et varmt navn i Manchester United. Den 25-årige italiener har en frikøbsklausul på €52 mio., og selvom Al-Qadsiah fra Saudi-Arabien angiveligt skulle være klar til at betale den, afhænger alt af, hvad Moise Kean helst vil selv.

Dan Gore kan meget vel være fortid i Manchester United. Den 20-årige midtbanespiller har været plaget af skader de seneste to sæsoner og tilbragte foråret på lån i Rotherham, der gerne vil hente ham igen. Også Blackburn er nævnt som bejler.

Skriv et svar
Forrige artikel

Garncho bærer rivalernes farver og fyrer op under exit-rygter

ANNONCE