Mandagens rygter: Rashford flirter med Barcelona

I dag er der langt mere fokus på potentielle afgange fra Old Trafford, hvor flere tidligere profiler ser ud til at være på vej væk.

(Photo by Joe Prior/Visionhaus via Getty Images)

Marcus Rashford har i den grad ikke dæmpet rygterne om en transfer til FC Barcelona. I et interview med den spanske influencer Javi Ruiz fortæller Rashford, at han drømmer om at spille sammen med Lamine Yamal. Barça har dog også øje på Nico Williams som alternativ, ifølge Sky Sports.

Andre Onana ønsker angiveligt at blive i Manchester United, selvom Monaco viser interesse for den 28-årige keeper, skriver The Guardian.

Alejandro Garnacho har sat gang i spekulationerne om et sommerexit. Den 20-årige kantspiller fra Manchester United delte i weekenden et billede, hvor han er iført en Aston Villa-trøje med Rashfords navn og nummer. Det sker i kølvandet på rapporter om, at Rúben Amorim har bedt argentineren finde en ny klub. Læs mere om det her.

Jadon Sancho kan være på vej til Serie A. Både Juventus og Napoli viser nemlig interesse for den 24-årige kantspiller, skriver Sky Sports. Juventus har undersøgt betingelserne for en handel, mens Napoli ifølge mediet kun vil gå videre, hvis Sancho er villig til at acceptere en lønnedgang.

Sancho har ét år tilbage af sin kontrakt, og Manchester United skulle foretrække et permanent salg. Prisen ventes at ligge omkring £25 millioner.

Moise Kean er Ifølge Gazzetta dello Sport blevet et varmt navn i Manchester United. Den 25-årige italiener har en frikøbsklausul på €52 mio., og selvom Al-Qadsiah fra Saudi-Arabien angiveligt skulle være klar til at betale den, afhænger alt af, hvad Moise Kean helst vil selv.

Dan Gore kan meget vel være fortid i Manchester United. Den 20-årige midtbanespiller har været plaget af skader de seneste to sæsoner og tilbragte foråret på lån i Rotherham, der gerne vil hente ham igen. Også Blackburn er nævnt som bejler.

8 kommentarer
  1. Få nu skudt den forkælede primadonna afsted….

    Jeg vil for evigt huske trioen Rashford, Garnacho og Sancho….især førstnævnte men også Garnacho for deres “forædderi” mod klubben.

    Marguire og Bruno er de eksempler de unge talenter sjalnse op til, ex kaptajnen for hans eksemplariske, vedholdende og imponerende vilje til at komme tilbage fra et dybt sort hul og stadig gå.forrest, og den nuværende kaptajn fir sin dedikation til klubben uagtet klubbens aktuelle situation, især når stort set alle andre europæiske topklubber med glæde ville have Bruno på holdkortet hvis de kunne…

  2. Jeg skriver ikke så tit herinde – dette er nok min anden kommentar lifetime 🙂 Men jeg læser med hver dag.

    Tonen der tales i om Rashford synes jeg efterhånden er totalt off.
    At kalde en spiller som Rashford, som har været i klubben siden barnsben og et årti på førsteholdet og som tydeligvis har levet og åndet for klubben i mange år (det gør han nok ikke længere, enig) for en forræder og sætte ham i bås med spillere som Sancho og Garnacho, det kan jeg simpelthen ikke forstå.
    Husk på han blev sat af og var ikke med i flere måneder indtil han søgte væk på lejeaftale. Han blev sat af og spillede ikke – så er man nødt til at søge væk. Man kan selvfølgelig tage skeen i den anden hånd, men vi kender jo ikke Rashfords egen side af sagen.
    Han er stadig ejet af united, så det er naturligvis ikke gratis for ham at ytre sig, så det gør han klogt nok ikke.

    Nå, min pointe var egentlig at jeg synes, det er ærgerligt at kalde ham en forræder og slet ikke prøve at forstå spilleren selv – når vi snakker om en af klubbens egne og tidligere en form for talisman.
    Måske er klubben og træneren ikke helt uden skyld i bruddet her.

    At Garnacho så poster et billede i en Aston Villa trøje (eller en hvilken som helst anden rivaliserende klubs trøje) er helt gak – ham må man for min skyld kalde hvad man vil (næsten :-))

    1. Hej Rasmus, tak for din respons på mit indlæg, håber der kommer flere skriv fra din side i fremtiden da holdinger og meninger fra flere end “the usual suspects” er mere end velkommen😊👍

      Ja tonen er nok hård, men husk på jo større kærlighed jo større er skuffelsen når et brud er uundgåeligt….Rashford har været en af mine absolutte favoritter siden hans gennembrud i klubben, en rigtig Manchester knægt, hans velgørenhed og fokus på de unge i lokal milijøet har og er stadig inspirerende og smukt især når Rashford selv kommer fra selvsamme milijø.

      Mht Rashfords attitude i forhold til egen ageren som spiller i United lader denne en del tilbage at ønske, han havde to store spillere/forbilleder at læne sig op af, men med to helt forskellige tilgange, Ronaldo og Pogba, talentet hos begge er uomtvisteligt, men kontrasten imellem dedikationen er himmelråbende….her mener jeg at Rashford faldt for sidstnævntes glamourøse livsstil, uden at arbejde hårdt (nok) for klubben samtidigt.

      Jeg er med på at klubben ikke har fungeret optimalt på nogen måde, men klubben har belønnet Rashford med kæmpe kontrakt og lønmingspose efter efter hans fænomenale sæson for nogle år siden, men efter den aftale har Rashford ikke lever op til hverken sit store talent eller til den kontrakt klubben udstyret ham med.

      Og når Rashford så nægter at indordne sig under Amorims krav og sætter sig på tværs af den “revolution” som Amorim har sat sig for at gennemføre, virker det som om at Rashford tydeligvis ikke er enig i at det er det klubben har brug for at komme tilbage på sporet, noget som de fleste United fans og andre nok som udgangspunkt er enige skal ske for at rette op på det sidste årtis deroute og fald fra toppen.

      Den usunde tilgang som Pogba i sin tid i min optik stod for tog Rashford, Sancho og senest Garnacho desværre til sig, Ronaldo kritiserede allerede under Solskjær tilgangen fra de unge talenter der var på vej op….

      Jeg vælger at kalde Rashfords attitude forræderisk overfor klubbens dna og filosofi, og med hans ageren siden Amorim satte ham og hans tilgang til fodbolden under lup fortæller mig at han ikke vil ændre sin tilgang.

      Med Rashford, Sancho og Garnachos optræden på SoMe er det evident at deres tid i United er slut.

  3. Tonen bliver nemt hård i vore dage, men Rashford, har jo egentlig gentagende gange, “dummet” sig med byture osv, som ikke helt er i ånd med den professionelle fodboldlivsstil. Stor respekt for hans arbejde med skolebørn og skolemad – det er jo sådan noget vi alle vil se “kendte” gøre.
    Derudover har han jo også tidligere presset klubben for en meget stor kontrakt, for ellers ville han måske finde en anden klub – en sådan kontrakt forpligter.
    Det er vel heller ikke, uden grund, at to managers, på den ene eller anden måde, ikke rigtigt vil bruge ham…
    Kigger jeg på Rashfords statistikker, så er han intet særligt, end et talent, der nok har været heldig med, at konkurrencen trods alt, ikke har været større end som så.

    Ja han har været her fra barnsben, men netop derfor skulle han vel også vide bedre, ift opdragelse og lign. For mig virker det bare som om, at han hidtil har haft succes og derfor været en klubmand, men så kommer der managers ind, som kræver noget af ham, eller slår ned på hans dumheder, og så bliver han pigesur…

    Men nok om det – Rashford rejser, dog nok ikke til Barcelona, da de har andre planer, men lader heller ikke umiddelbart til, at ret mange andre rygter summer omkring ham…

  4. Rasmus, du kan have en pointe i at ordet “forræder” er at tage den et nyk for langt. Det er sympatisk at du tager én i forsvar, når vi andre kritiserer. Og tonen bliver jo hurtig hård.

    Jeg vil nu nok nærmere betegne Rashford som en spiller der ikke levede op til sit ansvar. Særligt skærpende efter han fik truet sig til en kæmpe kontrakt. Den slags kontrakter forpligter til eksemplarisk opførsel.
    Jeg husker at Mourinho allerede for mange mange år siden talte om at Rashford var nødt til at være sit ansvar voksen. At han gemte sig bag sin unge alder. Men som Mourinho sagde, det kan godt være Rashford var ung, men han havde alleredr været etableret førsteholdsspiller i mange sæsoner. Han var en central spiller i hierarkiet. Han skulle tage ansvar på sig. I retrospekt tror jeg Mourinhos kommentar har handlet meget mere om opførsel og adfærd uden for banen, end spillet på banen.
    Siden har jeg hørt Solskjær tale om skuffelse over en spiller der gemte sig fra ansvar. Alt peger på at den spiller var Rashford. Og så har vi ETH og nu Amorim.

    Jeg giver iøvrigt OH helt ret. Ærlig talt har Rashford aldrig været noget særligt talent. Tiden har været med ham og på et historisk dårligt Manchester United hold er han blevet en stjernespiller. Men på dette historisk dårlige hold, burde og skulle han være i inderkredsen af anføregruppen. Istedet har han ikke været i stand til at leve op til forventningerne trænere og klub stiller til ham. En ting er at han præsterer dårligt. Det vil jeg ikke angribe ham for. Men hans mangel på dedikation er enormt skuffende.

    Med hans gøren og laden på de sociale medier tilgengæld, så beder han – i min optik – selv om at vi tager fløjlshandskerne af og kalder ham ud på hans opførsel.
    Senest når Garnacho lagde det billede ud igår og Rashford så, helt frivilligt, går ind og kommenterer på det. Så synes jeg han er fuldstændig selv uden om at han får alle os fans på nakken. Udsender du dårlig karma, får du næsten altid det samme tilbage.

    Modsætningen er vel allerstørst i Harry Maguire. Guderne skal vide at han har været igennem meget. Og at han må have været enormt frustreret over at tingene ikke fungerede og at han blev mere og mere perifer på holdet. Der var aldrig et kny fra ham. Han har været professionel, dedikeret og loyal fra det sekund han ankom til Manchester United. Hans egne frustrationer har han aldrig brugt til at skabe røre i resten af truppen. Tværtimod har hans tilgang til modgang hele tiden været at så må jeg arbejde hårdere. En fantastisk karrakter at have i truppen. Navnlig når så mange andre i truppen opfører sig så dårligt og umodent.

    Med alt det sagt: tror i andre at vi lykkes med at sælge Rashford? I så fald, hvem kunne så være kandidater til at aftage ham? Og for hvor meget?

    For mig personligt giver det ingen mening at bruge tid på Barcelona. Hvad i alverden skulle de med ham? De har heller ikke råd. De er rygtet sammen med Nico Williams som på alle måder er en meget bedre handel.
    Så hvem i alverden kan vi dog få til at købe ham?

  5. Please x 100, lad nu være med at udleje ham til Barcelona, hvis klubben stadigvæk skal betale hans løn!!

    1. Ser ud til at dine bønner ikke bliver hørt….

      Barca vil eftersigende leje Rashfotd som backup for Levandowski….hmm i såfald SKAL hele lønnen dækkes OG med en bindende købsaftale efter sæsonen ligeså.

  6. Bliver ikke aktuelt fra Barcelonas side, det med lønnen. Lader til de bruger 433 mio kr, som de vel ikke har, på Nico W, og strikker det sådan sammen, at han får stigende løn, i 6 år. Dvs. Meget lille løn første år, og så den store gevinst de sidste år i kontrakten. Så har de jo tid til at finde pengene…

    Utroligt de kan blive ved med at komme med smarte ideer, og at det ikke på et tidspunkt falder helt fra hinanden…

    Egentlig også utroligt, at spillerne hopper med på den galaj, og tør satse på, at de bliver registreret til turneringen 🤔

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Garncho bærer rivalernes farver og fyrer op under exit-rygter

Næste artikel

Medie: Ny rolle til Jonny Evans i ungdomsafdelingen

ANNONCE