Martial: United kan vinde Premier League og Champions League

Den talentfulde franskmand har høje forhåbninger, når snakken falder på, hvordan det kan gå United i denne sæson.

Martial har indtil videre taget alle i Fodbold-England med storm efter en række imponerende præstationer. Den unge angriber er da også fuld af selvtillid og tror på, at holdet kan gå efter de store pokaler i denne sæson.

– Jeg tror på, at vi kan vinde både Premier League og Champions League. Vi er Manchester United og er blandt de fem største klubber i Europa, udtaler angriberen ifølge Manchester Evening News.

Anthony Martial blev hurtigt en yndling blandt United-fans verden over, da han scorede det afgørende mål i sin debut mod Liverpool. Selv tror franskmanden også på, at det mål gjorde tilværelsen i Manchester noget nemmere.

– Målet mod Liverpool, der er klubbens største rival, gjorde, at fansene lærte mig at kende. Siden da er det også gået godt, og jeg tænker ikke over min indkøbspris, når jeg er på banen.

Næste mulighed for at se Martial i aktion i den røde trøje er på lørdag i næste weekend, når United på udebane møder Everton.

Få Manchester Uniteds nye fodboldtrøjer med Martial, Memphis, Rooney osv. på ryggen

Forrige artikel

Sir Alex mener ikke, Arsenal udvikler sig

Næste artikel

- Nordirsk succes takket være Ferguson

ANNONCE