Mata er tilhænger af VAR

Juan Mata er glad for VAR, men ærgrer sig over, at hans mål i 2-0-sejren over Huddersfield blev annulleret.

Før pausen af Manchester Uniteds 2-0-sejr over Huddersfield fik Juan Mata et mål underkendt, da kampens dommer brugte VAR til at gense det, som United troede var et legalt mål til 2-0. Det blev dog underkendt, og det ærgrer Mata, der dog er tilhænger af dommerhjælp.

– På banen ved jeg ikke, om jeg var offside eller ej, fordi den vist var lige på grænsen. Jeg gjorde, hvad jeg skulle, som var at score, og jeg jublede. Efter det så jeg dommeren snakke med nogen, og så ser man lidt fjollet ud, når målet bliver underkendt, siger Juan Mata til BBC.

– Jeg er for VAR, og jeg synes, at det er godt for fodbold, hvis vigtige beslutninger kan være lidt mere retfærdige, men det lader til, at det i dag ikke var en klar dom, der gik imod os og mig. Det gode var, at der ikke var brug for målet, fordi vi vandt alligevel, men jeg ville ønske, at det gik hurtigere. Jeg jublede, og så talte det ikke.

United er nu klar til kvartfinalen, og Juan Mata glæder sig over, at United har taget endnu et skridt mod at tage titlen, som klubben senest vandt i 2016.

– Det var vigtigt at komme videre og komme i kvartfinalen. Vores mål er selvfølgelig at komme til Wembley og vinde pokalen igen, siger han.

Uniteds modstander i næste runde bliver fundet lørdag aften.

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Lukaku sendte United i kvartfinalen

Næste artikel

United skal møde Brighton i kvartfinalen

ANNONCE