Mata: Kan ikke mærke noget på David

Juan Mata mener, at David de Gea er den samme som altid, og at han nok skal komme stærkt tilbage.

David de Geas skifte til Real Madrid gik som bekendt i vasken i sidste sekund af transfervinduet. Det længe ventede skifte så ud til at være overstået, men så meldte medierne en anden historie. 

Man skulle tro at en sådan proces havde taget hårdt på den spanske målmand, men Juan Mata mener ikke, at han har kunnet mærke det på ham. Han tror, at David de Gea slår stærkt tilbage snart.

– Han virker som den samme som altid. Han er rolig og afslappet, men selvfølgelig har det været nogle hektiske dage for ham. Det er godt for ham at være sammen med landsholdet nu, og jeg tror hans rolige personlighed hjælper ham igennem det her, sagde Mata på dagens pressemøde med det spanske landshold. 

– David er professionel og vil altid være det. Hans professionalisme og styrke vil blive tydelig for alle nu, og alle hold i verden ville blive bedre med ham i truppen. Jeg er sikker på, at fansene vil byde ham velkommen igen og støtte ham. 

– Både som ven og som medspiller ønsker jeg ham alt det bedste. Han vil komme stærkt videre fra denne her situation. 

Det skal blive spændende at se, om David de Gea igen er at finde mellem stængerne i næste weekend mod Liverpool, eller om Louis van Gaal fortsætter med Sergio Romero på kassen. 

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Carrick byder konkurrence velkommen

Næste artikel

De Gea med i truppen til CL

ANNONCE