– Mata skal fortsat imponere

Louis van Gaal har ikke været tilfreds med Juan Matas præstationer i rollen som 10’er, og kan måske give Andreas Pereira chancen.

Juan Mata leverede en glimrende præstation i rollen som kreatør på den offensive midtbane i tirsdagens sejr mod Stoke. Men det har ikke altid fungeret lige godt med den lille tekniker inde centralt rollen som 10’er. Det medgiver Louis van Gaal, der endnu ikke er overbevist om spanierens kvaliteter derinde.

– Jeg har tidligere brugt Mata i den rolle, det husker I måske. Jeg ændrer ikke på det for hans skyld, han har ændret sit spil, for tidligere var han ikke god nok der. Hvis han spiller som nu, så skal han blive i den position, sagde van Gaal på gårsdagens pressemøde.

I løbet af sæsonen har van Gaal forsøgt sig med flere spillere på 10’er positionen. Herrera, Fellaini og Rooney har alle spillet der, mens unge Andreas Pereira enkelte gange har fået nogle minutter der. Og måske den unge belgier kan presse Mata i kampen om 10’eren.

– Vi må vente til søndag og se om Mata spiller der mod Chelsea. Måske har jeg en anden der er bedre end Mata som 10’er, måske er Andreas Pereira bedre. Det er ikke noget jeg diskuterer med jer, det snakker jeg med Mata om, og han ved hvad han skal arbejde på at forbedre, lød det fra van Gaal.

Forrige artikel

Rygte: Alvaro Morata til United

Næste artikel

Stor United-søndag på Den Glade Gris

ANNONCE