Mata: Vigtigt at bevare sulten

Juan Mata er sulten efter trofæer, og vil ikke afvise at vende hjem til Spanien for at afslutte karrieren.

Da det stod klart at Uniteds nye manager hed Jose Mourinho, var de fleste aviser og eksperter enige om, at Juan Mata ville være en af de første der røg ud i kulden. Men sådan har det ikke været, for den lille tekniker har tilspillet sig en central rolle i Uniteds offensiv i denne sæson.

28-årige Mata har spillet 30 kampe for United denne sæson, og nettet otte gange. Han spillede også en central rolle sidste sæson under Louis van Gaal, hvor han var med i samtlige kampe i Premier League. Men det er ikke nok for Mata, der jagter titler med United.

Mata kom til United i 2013, inden da havde han haft et par år i Chelsea, hvor han blandt andet vandt Europa League og Champions League. Men han har aldrig vundet Premier League, så det jagter han nu til samlingen.

– Jeg ville elske at vinde det trofæ. Jeg har været så heldig at vinde mange andre trofæer allerede i min karriere, men mangler det. Det er vigtigt for mig som professionel fodboldspiller, at jeg hele tiden bevarer sulten efter at forbedre mig og blive endnu bedre, fremfor at slappe af og nyde de trofæer jeg har vundet, siger Mata i følge the Independent.

Mata kom til England i 2011 fra Valencia, og den offensive kreatør vil da heller ikke afvise, at han vil hjem og afslutte karrieren i den spanske liga. Men først efter en titel i Premier League.

– Jeg ved ikke hvad der kommer til at ske. Jeg er blevet spurgt om det fleste gange. Jeg har været her i seks år nu, og er meget glad i England. Men jeg elsker Spanien, og vil gerne hjem og spille på et tidspunkt, lyder det fra Juan Mata.

Køb Manchester Uniteds nye trøjer her

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Forrige artikel

U18: Hattrick af Aidan Barlow

Næste artikel

Mourinho: Zlatan bliver i United

ANNONCE