U18: Hattrick af Aidan Barlow

Talenterne hentede endnu en storsejr, da Newcastle i går blev besejret med 4-0.

Uniteds u18-hold kvalificerede sig i går aftes til det såkaldte Elite-round slutspil, takket være en sejr på 4-0 over Newcastle. De fire bedste fra de to puljer, går videre til et slutspil, om den endelige u18-titel. Manchester City og Chelsea er pt også videre til dette slutspil.

Sejren på 4-0 kom i hus, på trods af en række afbud fra nøglespillere. Lee O’Connor og Angel Gomes er afsted med det irske og engelske u17-landshold, Indy Boonen har fået nogle fridage, Tahith Chong er ude med en skade, mens Darren Buffonge også var afsted med ungdomslandsholdet for Antigua.

Men det forhindrede ikke Kieran McKennas mandskab i at spille god fodbold, og vinde endnu en sikker sejr. At det blot stod 1-0 ved pausen må siges at være stik i mod spil og chancer, for United kunne sagtens have scoret mindst fire gange i løbet af de første 45 minutter. Specielt var Nishan Burkart med i meget omkring Newcastle-målet.

I anden halvleg kom der så hul på bylden, og unge Aidan Barlow fik markeret sig positivt, ved at score Uniteds sidste tre mål. Angriberen har en vis arrogance over sit spil, og viste den klassiske skarphed for en angriber i feltet. Han er nu oppe på seks mål og dermed nummer to på den interne topscorerliste for u18-holdet.

Foruden Barlow, var midtbanespilleren Callum Whelan stærkt spillende, ligesom også venstreback Jake Kenyon havde flere fine aktioner i offensiven, og blandt andet leverede en fornem assist til det første mål, som Zak Dearnley fik sendt i nettet.

UNITED: Alex Fojticek; George Tanner, Tyrell Warren, Max Dunne, Jake Kenyon; Callum Whelan, Ethan Hamilton; Zachary Dearnley (69′ Thomas Sang), Joshua Bohui (83′ Harry Spratt), Aidan Barlow (90′ Luca Ercolani); Nishan Burkart.

Reserver: Max Johnstone, Jake Barrett.

Rejseguide: Få hjælp til at rejse til Old Trafford her

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Optakt: Manchester United - Watford

Næste artikel

Mata: Vigtigt at bevare sulten

Relaterede artikler
Total
0
Share