Matchvinder van Persie: God fornemmelse

Robin van Persie glæder sig over, at både han selv og holdet som helhed er ved at ramme formen.

For et par uger siden blev Robin van Persie kritiseret for ikke at være nærværende nok i spillet. Mandag aften slog den hollandske goalgetter så til med to kasser mod Southampton.

Van Persie satte begge pinde på tavlen i en 2-1-sejr og føler efterhånden, at skarpheden er tilbage.

– Fornemmelsen derude var god, jeg har haft en fin fornemmelse træningsmæssigt de sidste par uger. Det er det du ønsker, så skal mål og assists nok komme. Vi er på vej i den rigtige retning, nu handler det om at holde fast i momentum, siger van Persie til BBC.

Uniteds hollænder glæder sig over, at han fik udbytte af at opsøge heldet ved 1-0-scoringen, som kom til verden efter en grum forsvarsfejl af Southampton.

– Jeg gamblede lidt ved den første scoring. Ni ud af ti gange lykkedes den ikke, men denne gang røg bolden mellem keeperens ben. Du får heldet, hvis du opsøger det i de situationer.

United er efter en svingende sæsonstart nu treer i Premier League.

Forrige artikel

Van Persie sikrede endnu en sejr

Næste artikel

Van Gaal revser spillet

ANNONCE