Mbeumo storroser unge JJ Gabriel

Manchester United har et ungt stortalent rendende i akademiet og nu høster han roser fra etablerede førsteholdsspillere.

Der er stor begejstring omkring talentet JJ Gabriel i Manchester United, og nu har endnu en førsteholdsspiller sat ord på, hvor stort potentiale den blot 15-årige offensivspiller har.

Efter et par træninger med førsteholdet har Bryan Mbeumo været tydeligt imponeret over akademispilleren.

Mbeumo har i et interview forklaret, at den unge kantspiller har kvaliteter, der rækker længere ud end blot en 15-årig.

– Han er stærk… virkelig stærk. Man kan mærke, at han har noget specielt, sagde Mbeumo om Gabriel.

Mbeumo fortsætter sin ros af Gabriel.

– Selv når det er én mod én, så tøver man ofte, når man er ung… men jeg synes allerede, han har godt blod i årerne. Vi så ham score nogle flotte mål, og han har et godt skud.

Også udlejede United-spiller Marcus Rashford har været ude og reagere på, at Gabriel har trænet med førsteholdet. På sin egen Instagram-profil har JJ postet et billede af ham, hvor han er i aktion med de andre førsteholdsspillere.

– Bror er en stjerne, skriver Rashford på opslaget.

Den 15-årige offensivspiller har allerede gjort sig bemærket på akademiniveau, hvor han har scoret 20 mål i 22 kampe for U18-holdet.

Uagtet Gabriels høje niveau må United-fansene bevæbne sig med tålmodighed, når det gælder Gabriels debut i Premier League. Han er nemlig for ung til at få debut i ligaen, og en mulig debut kan først ske i næste sæson.

Nu håber både klub og fans, at United kan holde fast i det engelske stjernefrø, der meget vel kan blive den næste store stjerne fra Carrington.

Skriv et svar
Forrige artikel

Martinez meldes ude af Villa-opgør

ANNONCE