McGuinness ser frem til europæisk erfaring

Med Uniteds samlede sejr på 7-1 over Club Brugge sikrede u19-holdet sig samtidig adgang til Champions League.

For få år siden indførte UEFA en ungdoms udgave af Champions League, den såkaldte UEFA Youth League. Her er klubbernes u19-hold i samme puljer som seniorerne, hvilket betyder at Uniteds unge talenter skal matches mod PSV, Wolfsburg og CSKA Moskva i efteråret.

Det bliver endnu engang Nicky Butt som får ansvaret for holdet i disse kampe, hvor han vil få god hjælp fra den normale u18-cheftræner Paul McGuinness.

Der må i årets udgave af UEFA Youth League anvendes tre spillere fra årgang 1996, ellers skal det være yngre spillere. Men United har ikke mange spillere at gøre godt med, så der vil blive spilletid til en del yngre spillere, og flere vil formentlig skifte rundt mellem u18, u19 og u21-holdet.

– Vi har ikke så mange spillere, specielt på enkelte positioner, så der vil være en del rotation mellem aldersgrupperne, hvilket betyder at u18-holdet til tider vil være ret ungt.

– Men det giver i hvert fald spilletid til alle, og mange vil drage nytte af de europæiske kampe. Det vil uden tvivl påvirke nogle af vores kampe og resultater i u18-ligaen, men overordnet set vil talenterne lære meget af at ddeltage. Det må man nogle gange acceptere på u18-niveau, siger McGuinness til manutd.com.

United var sidst med i UEFA Youth League i 2013/14, hvor det lige akkurat glippede at gå videre fra den indledende pulje. Men det at vinde er ikke altid det vigtigste på ungdomsniveau forklarer McGuinness.

– Jeg tror at vi kun en enkelt eller to gange i min tid her har vundet ligaen. Da Sir Alex var manager snakkede han aldrig om resultaterne med mig, det handlede udelukkende om spillernes udvikling. Når man når til reserveholdet begynder resultaterne at spille ind, og de har også vundet en del de seneste år.

– Der har aldrig været pres på os for at vi skulle vinde Academy ligaen. Selvfølgelig er det rart at være med i toppen, som da vi sidste sæson sluttede som nummer fire, og det er vigtigt at bygge hold med en vinder-mentalitet. Men det vigtigste er, at lære at spille “the Manchester United way”, lyder det fra Paul McGuinness.

Uniteds u19-hold åbner altså også deres europæiske eventyr med en udekamp mod hollandske PSV Eindhoven om et par ugers tid.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

 

Forrige artikel

Evans til lægetjek i WBA

Næste artikel

Celtic lejer Blackett hele sæsonen

ANNONCE