McNair debuterede for Nordirland

Paddy McNair fik i går aftes debut for det nordirske landshold, der tabte med 1-0 til Skotland.

Paddy McNair har været en af sæsonens store overraskelser for United. Inden sæsonen startede var han blot en af flere lovende spillere hos Warren Joyce på reserveholdet, men siden er det gået stærkt for den unge forsvarsspiller.

14 kampe er det indtil videre blevet til for United, hvor Louis van Gaal har vist McNair tillid både i det centrale forsvar og som højreback. I går fik 19-årige McNair så debut for det nordirske landshold.

Han startede inde i forsvaret sammen med holdkammeraten fra United Jonny Evans. McNair fik fuld tid i træningskampen på Hampden Park, der endte med sejr til skotterne på 1-0.

Mens Evans fik godt 80 minutter i det centrale forsvar, var McNair at finde på pladsen som højreback. Efter lidt problemer i starten spillede han sig op, og leverede en ganske godkendt præstation.

Evans, McNair og resten af det nordirske landshold møder på søndag Finland i en kvalifikationskamp til EM-slutrunden 2016 i Frankrig. Nordirland er pt nummer to i puljen med ni point for fire kampe, og ligger dermed i øjeblikket til kvalifikation til slutrunden.

Forrige artikel

13 United-spillere på landsholdstjans

Næste artikel

Reece James udlejes til Huddersfield

ANNONCE