McNair stolt af landsholdsplads

Paddy McNair glæder sig til at trække den nordirske landsholdstrøje over hovedet.

Det glæder Paddy McNair, at landstræner Michael O’Neill har fundet plads til ham i den nordirske trup, der den 14. november møder Rumænien i EM-kvalifikationen. 

19-årige McNair er slået igennem på Manchester Uniteds førstehold i denne sæson, godt hjulpet på vej af et hav af skader hos de andre forsvarspillere. 

– Det er virkelig godt. Da jeg voksede op, stilede jeg altid efter at spille for mit land. Men det er klart, at i mod med jeg har spillet for United, en af verdens største klubber, håbede jeg, at jeg ville modtage et opkald, siger McNair til ManUtd.com og fortsætter. 

– Jeg er virkelig glad for at blive udtaget. Jeg kunne have været involveret i sidste måneds kampe mod Færøerne og Grækenland (hvis jeg ikke var blevet skadet, red.), så det er fantastisk, at jeg er blevet kaldt ind igen. 

Sidste gang, McNair var i aktion for United, var i søndags mod Manchester City. 

Her blev han skiftet ind, efter Chris Smalling havde set rødt, og Marcos Rojo rev sin skulder af led.

Og med en skadesliste, der vokser på Old Trafford, kan der meget vel blive plads til McNair i startopstillingen mod Crystal Palace på lørdag. 

Nordirland topper gruppe F med maksimumpoint for de første tre kampe. 

Forrige artikel

Strootman-rygter får nyt liv

Næste artikel

Moyes i forbindelse med Sociedad

ANNONCE