McTominay forlænger med United

Scott McTominay har forlænget sin kontrakt med Manchester United til juni 2023 med mulighed for yderligere et år.

McTominay har på det seneste været rygtet væk fra United på en lejeaftale. Der er kommet nyt i sagen om skottens fremtid i klubben, eftersom han i dag har forlænget sin kontrakt med “de røde djævle”. 

– Manchester United har været mit liv, siden jeg var fem. At spille for klubben jeg altid har holdt med, er alt hvad jeg nogensinde har ønsket at gøre, udtaler McTominay blandt andet til manutd.com. 

– Jeg er stadig ung, og jeg lærer hele tiden nyt fra manageren, hans trænerstab og fra verdensklassespillerne i truppen. Jeg kan ikke vente med at fortsætte min udvikling i denne klub. 

Også Ole Gunnar Solskjær havde en kommentar til det unge midtbanetalents nye kontrakt: 

– Scott har været i klubben siden en meget ung alder. Han er kommet op gennem vores akademi, og han har gjort fantastiske fremskridt i de seneste par år.

– Scott er en ung midtbanespiller, som udvikler sig konstant. Han er en intelligent spiller, og han ønsker at lære hele tiden. 

– Jeg er glad for, at han har skrevet en ny kontrakt, og der er ingen tvivl om, at han har en lys fremtid foran sig.

Forrige artikel

Medie: Darmian er på vej til Juventus

Næste artikel

The Sun: Pogba i u-vending - vil forlænge med United

ANNONCE