McTominay opereret efter længerevarende lyskeproblemer

En lyskeskade har tvunget McTominay til at gennemgå en mindre operation.

Da McTominay brændte banen af i sæsonåbneren mod Leeds, lignede han ikke en mand, der kæmpede med en skade i lysken. 

Det stod dog klart, at skotten bøvlede med en skade, da han blev udeladt af startopstillingen mod Southampton i sidste weekends opgør, ligesom han heller ikke er blevet udtaget til Skotlands landshold frem mod den kommende landskampspause.

Skaden, der angiveligt har været et problem for skotten i en længere periode, var man i klubben allerede opmærksom på i pre-season, hvor man også forsøgte at tage hånd om problemet.

– Efter at have forsøgt alle andre behandlingsmuligheder i pre-season, er en operation vurderet nødvendig for at tage hånd om problemet, skriver Manchester United i et officielt klub-statement om spillerens skadessituation.

Operationen har efter McTominays eget udsagn været en mindre en af slagsen. Det skriver skotten i et opslag på Instagram.

– Så i alle ved det, har jeg gennemgået en mindre operation for at løse et problem (i lysken, red.), som der de sidste par måneder har været behov for at blive taget hånd om, skriver McTominay.

– Jeg hader at misse kampe, så at misse Wolves i weekenden og de internationale kampe (for Skotland, red.) er virkelig skuffende, uddyber han.

Scott McTominay har indtil videre spillet to kampe for Manchester United i indeværende sæson. I sæsonåbneren mod Leeds spillede han 69 minutter, mens han blev skiftet ind til sidst i kampen mod Southampton.

Køb den nye Manchester United trøje her via Unisport.dk så støtter du OldTrafford.dk.

Forrige artikel

Her er Uniteds Champions League-gruppe

Næste artikel

Solskjær om Ronaldo: Han ved, vi er her

ANNONCE