Der har de seneste uger været kamp mellem Skotland og England, om hvilket land Scott McTominay ville vælge at repræsentere. Valget faldt på Skotland, og han er nu udtaget til landsholdet, der senere på måneden møder Costa Rica og Ungarn i et par venskabskampe.
Den nye skotske landstræner Alex McLeish har udtaget den 21-årige midtbanespiller, der altså kan få sin første landskamp for Skotland. McTominay har ikke tidligere repræsenteret nogle af ungdomslandsholdene.
Men efter han fik debut i de sidste kamp i Premier League inden sommerpausen, har McTominay ikke set sig tilbage. 16 kampe er det blevet til i denne sæson for United, og på det seneste har midtbanespilleren nærmest været sikkert valg på midten ved siden af Nemanja Matic.
Det har kastet en masse roser af sig, dels fra manager Jose Mourinho som flere gange har rost McTominays mentalitet og indstilling, og dels fra andre anerkendte eksperter i fodboldverdenen.
Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den?