Ruben Amorim om modtagelsen på Old Trafford: »En velkomst, jeg aldrig vil glemme«

Ruben Amorim blev blæst bagover af den modtagelse, han fik fra Manchester United-fansene i sin første kamp på Old Trafford. Portugiseren beskriver det som et øjeblik, han vil huske resten af karrieren.

(Photo by James Gill – Danehouse/Getty Images)

Der lød et jubelbrøl, da Amorim første gang gik ud igennem spillertunnelen. Det var mange forventningsfulde fans’ første møde med den nye mand ved roret.

Uniteds Europa League-opgør mod Bodo/Glimt bød på masser af drama. Hjemmeholdet trak det længste strå med en 3-2-sejr, blandt andet takket være to mål af Rasmus Højlund. Alejandro Garnacho åbnede målfesten efter bare 49 sekunder, men de norske gæster svarede hurtigt igen med to scoringer.

Amorim, der talte med flere medier efter kampen, fortalte om den stemning der var på lægterne, som har gjort stort indtryk på ham.

– Halvdelen af stadion kender mig ikke. Jeg er ny her, og jeg har ikke opnået noget for klubben endnu. Alligevel fik de mig til at føle mig hjemme. Det er specielt, og det vil jeg huske resten af min karriere, fortæller Ruben Amorim

Han roste også fansenes passion og sult efter sejre.

– Det er et fantastisk publikum, fantastiske tilhængere. De er sultne efter sejre, det er det, vi vil give dem. Vi forbedrer holdet, og vi vil vise dem, hvad vi arbejder på, fortalte portugiseren

Amorim håber, at kampen mod Bodo/Glimt kun var begyndelsen på mange mindeværdige aftener på Old Trafford. Hans næste kamp bliver på søndag, når Manchester United tager imod Everton. Kampstart er kl. 14.30.

 

Skriv et svar
Previous Article

Højlund lavede »et rigtigt Rasmus-mål«, da han blev matchvinder mod Bodø/Glimt

Next Article

Højlund får (selvfølgelig) læsernes fidusbamse

ANNONCE