Medie: Antony vender tilbage til England

Antony er blevet spottet i brasiliansk lufthavn, hvorfra han vender tilbage til England og et forhør hos politiet.

Manchester Uniteds brasilianske wing, Antony, blev sent tirsdag aften dansk tid spottet i Sao Paulos lufthavn på vej tilbage til Manchester via en mellemlanding i Madrid. Det skriver The Sun, der endvidere har offentliggjort et billede af Antony i den pågældende lufthavn.

Årsagen til, at Antony vender tilbage til den britiske ø er, at han skal afhøres af det engelske politi omkring de beskyldninger Antonys tidligere partner har rettet mod spilleren. Antony har hidtil bekendt sin uskyld og tilmed fortalt sin version af historien på tv.

Han har intet at skjule og vil overdrage hvad som helst de (politiet red.) ønsker at se, herunder hans mobiltelefon. Han ønsker at blive frikendt hurtigst muligt, så han kan fortsætte sin fodboldkarriere igen uden nogen afbrydelser, udtaler en unavngiven kilde til The Sun.

Antony spillede senest en kamp for De røde djævle d. 3. september i 3-1 nederlaget til Arsenal.

Forrige artikel

Highlights: Manchester United tilbage på sejrskurs efter anden sejr i træk

Næste artikel

Ten Hag bekræfter: Midtbaneduo var ude med sygdom

ANNONCE