Daily Mail: Lisandro Martinez opereres for 2. gang

Forsvarsspilleren skal i dag gennemgå anden operation efter tilbageslag i genoptræningen fra skaden

Lisandro Martinez pådrog sig den oprindelige skade i en Europa League-kamp mod Sevilla i april og var ude i 11 uger.

Skaden omfattede brud på mellemfodsknoglerne i højre fod og han blev i sin tid opereret som et led i behandlingen.

Midterbacken vendte hurtigt tilbage i et forsøg på at nå i form inden den nye sæson.

Ifølge Daily Mail vil den argentinske forsvarsspiller gennemgå yderligere kirurgi i hans højre fod.

Operationen vil foregå mandag den 2. oktober som et forsøg på at kurere problemet én gang for alle.

På et pressemøde i forbindelse Champions League-kampen mod Galatasaray bekræfter Erik ten Hag operationen.

Han sagde: “Jeg kan bekræfte det. Licha skal opereres”.

Det var trænerens eneste opdateringer på den 25-årige midterforsvarer i forbindelse med pressemødet.

Holdets defensive kæde er hårdt udsat for skader i øjeblikket.

Tyrell Malacia og Luke Shaws skader tvang en lejeaftale med Sergio Reguilon igennem, men nu er han også på skadeslisten.

Derudover står Aaron Wan-Bissaka over for to måneders fravær.

I fredags offentliggjorde Manchester United at Martinez vil være ude af spil i op til tre måneder på grund af den tilbagevendende skade.

1 kommentar
  1. Øv ærgerligt og synd for vores lille “bidske pitbull”, han er er type spiller der har brug for at spille kontinuerligt for at være på topniveau hver gang, den spillestil kræver topform for at præstere, enhver formnedgang for Licha ses tydeligt i hans timing og opspil nedefra egen forsvarszone.

Kommentarer er lukket

Forrige artikel

Nyt ejerskab bag OldTrafford.dk: MUSCS viderefører projektet

Næste artikel

Romano: United indleder diskussioner om vigtig midterforsvarer

ANNONCE