Medier: Her er Uniteds første indkøb

Flere spanske medier skriver tirsdag, at Ander Herrera bliver ny Manchester United spiller.

Manchester Uniteds første sommerindkøb er ved at være på plads. 

Således skriver flere spanske medier, heriblandt Marca og den lokale baskiske avis El Correo, at United og Athletic Club er blevet enige om en aftale, der sender den 24-årige midtbanespiller til Old Trafford. 

Ifølge Marca er Herrera i England i dag for at gennemføre det obligatoriske lægetjek og kan, hvis alt går efter planen, allerede blive præsenteret senere tirsdag. 

El Correo er dog mere forsigtig og skriver, at der formentlig går et par dage, før sløret bliver løftet for handlen. 

Ander Herrera har en frikøbsklausul på 36 mio. euro (28,8 mio. pund), og United har angiveligt indløst den nu, da den stiger til 40 mio. euro (32 mio. pund) i juli. 

Den tidligere United-manager David Moyes forsøgte angiveligt at hente Ander Herrera sidste sommer. Handlen røg dog i vasken i 11. time. 

Forrige artikel

Rooney: Beskidte hold vinder slutrunder

Næste artikel

Chicharito mangler selvtillid

ANNONCE