Memphis: Jeg er ingen festabe

Det hollandske talent har ikke fået den bedste start i United, men han tror på, at tingene kan vende

Memphis har ikke bare fået kritik for sine præstationer på banen men også for, hvordan han har brugt sin fritid. Efter 3-0 nederlaget til Arsenal var der historier om, at hollænderen skulle have druknet sorgerne med en solid bytur, hvilket medførte stor kritik.

Siden har offensivspilleren fået et ry som en useriøs fodboldspiller, men dette afviser han selv ifølge The Independent.

– Det sjove er, at jeg kun har været i byen én gang, siden jeg kom til Manchester. På et tidspunkt læste jeg, at Ryan Giggs skulle have haft en samtale med mig omkring mit forhold til byture, alkohol og så videre. Det er fuldstændig opdigtet.

Den seneste tids resultater har gjort det svært for hele klubben, og det er heller ikke noget, der har gjort det nemmere for Memphis at få kickstartet sin United-karriere. Den nye nummer 7 fortæller, at alle ønsker, at sejrene kommer igen.

– Det er skuffende for en klub som vores ikke at vinde i seks kampe. Vi er ikke vant til ikke at vinde kampe. Alle i omklædningsrummet er vindere, og vi arbejder alle på at få sejre igen, fortæller Memphis til MUTV.

 

Oplev Manchester United på Old Trafford! Vi guider dig på vej her

Bliv klædt på til kamp her – Køb Manchester Uniteds nye trøje

Forrige artikel

U18: Videre med besvær

Næste artikel

Kanchelskis: LVG forstår ikke Premier League

ANNONCE