MEN: Gælden fordobles

Det vides endnu ikke hvordan Glazer-familien vil få gjort af med den milliardgæld, som den tilførte sig selv og klubben, da de sidste år købte Manchester…

Det vides endnu ikke hvordan Glazer-familien vil få gjort af med den milliardgæld, som den tilførte sig selv og klubben, da de sidste år købte Manchester United.

Mærk suset på Old Trafford: Se de bedste rejsetilbud her

Eksperter har gennem længere tid talt om yderligere lån i forbindelse med en restrukturering af gælden, og det er noget Glazer-familien har taget til sig. Således skulle den have kontaktet den store skotske bank, Royal bank of Scotland, for at få dem til at give et forslag.
Endvidere arbejder deres amerikanske partner J.P. Morgan, som også hjalp dem med at låne pengene til opkøbet, på også at lave en fordelagtig aftale.

Manchester Evening News skriver dog at en sådan ny aftale vil fordoble gælden og langt værre, så vil den blive lånt imod klubbens fremtidige billetsalg, hvilket vil skabe en enorm risiko for fremtiden og i værste fald skabe en situation som i Leeds United, hvor udebleven succes hæmmer klubben og tilsidst koster klubben dyrt.

Restruktureringen er imidlertid nødvendig. Således har Glazer-familien optaget et lån på over 2.7 mia. kroner i de såkaldte Hedge-funds og det er med en rente på helt op til 22%(!). Alene i år skal der betales cirka 500 mio. kroner

Supporter-organisationen frygter at det endnu en gang vil ramme billetpriserne og i sidste ende investeringerne på holdet.

“Tidligere ville pengene, som var kommet af prisstigninger, være brugt til at finansiere succes.
Glazers store gambling er om de fans, som de har vendt om til kunder, vil vende tilbage når priserne fortsat stiger og holdet ikke længere gør det så godt som de engang gjorde,” udtaler Colin Hendrie fra IMUSA.

En talsmand fra Glazer-familien ønsker – som sædvanlig – ikke at udtale sig konkrekt, men fortalte dog at ingen aftale er blevet en realitet endnu.

📝 VIND MANCHESTER UNITEDS HJEMMETRØJE: Kom med din mening på OldTrafford.dk

➡ ️ Opret din profil her og kommenter artiklen nedenunder.
Læs mere om konkurrencen her

Forrige artikel

Ruud klar til Bayern München

Næste artikel

Nyt talent på vej væk

ANNONCE