Martin O”Neill hyldede fredag Sir Alex Ferguson.
Ferguson vil på tirsdag lede United til kamp for 1.000 gang.
“Når folk taler om nutidige managers, så er det min personlige mening, at han er den største. Den mening stammer helt tilbage før hans United-tid.
Hans historie i Aberdeen fra at være en provinsklub, tæske Old Firm-holdene og senere vinde mesterskabet var fantastisk.
Og han har sidenhen bevist det i Manchester United.
Jeg ved folk mener, at han var en kamp fra at blive fyret i udekampen mod Nottingham Forest, men han skiftede den trussel ud med et utrolige regime,” lyder det fra Martin O”Neill til The Times.
O”Neill har ofte været udset til at være favoritten til at overtage Fergusons kontor, når skotten engang stopper.
“Det er en fantastisk præstation at vinde et mesterskab med hvilkesomhelst spillere, men han har gjort det igen og igen på trods af han har ændret sit hold fuldstændig.
Han har haft en stor tillid til at gøre det med Paul Scholes, Ryan Giggs og de øvrige spillers fremkomst.”
“Hans rekordliste er fantastisk for en klub på Manchester Uniteds størrelse.
Han runder sin kamp nummer 1.000 som manager i klubben og det er en utrolig præstation.
Jeg har størst mulig respekt for ham og jeg taler på vegne af alle Europas managers,” lyder det fra Celtic-manageren.
Giggsy hylder sin manager
Også Ryan Giggs hylder i disse dage Ferguson, som var manden som gjorde Ryan Giggs til det han er i dag, en af Verdens bedste kantspillere.
“Han har ændret sig meget. Hans indstilling overfor spillere er en anden. Da jeg var en lærling kunne han godt koste rundt med de unge spillere. Det ser jeg ikke mere.
De unge har ikke længere jobs, såsom at rense førsteholdsspillernes støvler.
Nu køber man 16-17 årige istedet for at få dem fra lokalområderne som Salford eller Stretford.
Hele kulturen har ændret sig og manageren må følge med tiden,” lyder det fra Giggs til The Daily Telegraph.
Da jeg kom frem med Butt, Nevilles, Beckham osv. kom han til ungdomskampene og skældte ud.
Han kommer stadig til disse kampe, selvfølgelig, men nu må han være ekstra opmærksom på hvad han siger.
“The Gaffer” er blevet blødere det er der ikke nogen tvivl om, men hans begør for at vinde og have succes er der stadig,” siger Giggs, som i sin tid var den første af den nok så kendte Class of 92, som brød igennem.