Mexes skifter til AS Roma

Det store fodboldtalents agent, Olivier Jouanneaux, bekræfter idag, at Philippe Mexes har sagt ja til en 4-årig kontrakt med den italienske hovedstadsklub…

Det store fodboldtalents agent, Olivier Jouanneaux, bekræfter idag, at Philippe Mexes har sagt ja til en 4-årig kontrakt med den italienske hovedstadsklub.

Dermed skal han formentlig afløse Walter Samuel, som forleden skiftede til Real Madrid.
Philippe Mexes er regnet for at være Frankrigs største forsvarstalent i mange år og er spået en stor karriere, men det bliver ikke i Manchester United.
United havde ellers budt det dobbelte af hvad AS Roma bød, men da United ikke kunne sikre ham en fast plads i startopstillingen, så valgte Mexes AS Roma.

“Vi har mødtes med Franco Baldini(Romas sportsdirektør, red.) og der er blevet aftalt en 4-årig kontrakt mellem Mexes og Roma,” udtaler forsvarsspillerens agent, Olivier Jouanneaux, til Sporting Life.

Forrige artikel

Robson: Scolari må snart lære det

Næste artikel

Butt indrømmer at EM kan være ovre

ANNONCE