Michel Preud’homme: Vi må spille perfekt for at vinde

Club Brugges træner Michel Preud’homme har ikke fuldstændig opgivet håbet om gruppespillet, men erkender at det bliver uhyresvært imod Manchester United.

Manchester United står med det ene ben i Champions Leagues gruppespil når de onsdag aften gælder Club Brugge.

Med en 3-1 sejr i den første kamp på hjemmebanen, så kræver det en pragtpræstation af Club Brugge hvis belgierne skal gå videre.

– Det ville være et kæmpe mirakel. De er allerede to mål foran, har et professionelt mandskab og kan reagere ret hurtigt når som helst, sagde belgiernes træner, den tidligere belgiske landsholdsmålmand Michel Preud’homme på pressemødet tirsdag eftermiddag.

– Samtidig har vi flere spillere som allerede var ude i den første kamp og som nu har fået følgeskab af Timmy Simons og Brandon Mechele.

Selvom chancerne er små, så har belgieren dog allerede identificeret hvor de kan forbedre sig.

– Hvis vi skal have en lille chance for at gå videre, så skal vi være bedre på vores sidste afleveringer og hvis vi får nogen chancer, så skal der være mål. Ofte er det sådan at hvis man får en lille åbning i spillet og man ikke reagerer lynhurtigt, så vil de alle være tilbage igen. Hvis vi får en chance, så må vi være perfekte i eksekveringen, lød det fra belgieren.

Køb den nye Manchester United-trøje hos Unisport.dk eller hos Sportmaster.dk 

Forrige artikel

Darmian vil vinde i Brugge

Næste artikel

LVG vil bruge Fellaini i offensiven

ANNONCE