Mino Raiola: Zlatan har mange tilbud

Zlatan Ibrahimovic mangler ikke tilbud, og han kan vælge og vrage mellem en lang række klubber, siger hans agent.

Zlatan Ibrahimovic blev for få uger siden meldt færdig i Manchester United. Tingene er dog ikke helt så enkle, og det er  svært at blive klog på, hvad aftalen er mellem United og spilleren. Det kan ikke helt udelukkes, at han igen vil trække den røde trøje over hovedet, når han er klar igen. 

Én ting er dog helt sikker; Zlatan kommer ikke til at gå kontraktløs særlig længe. Zlatans agent, Mino Raiola, siger, at mange klubber har snøren ude efter spilleren netop nu.

– Mange klubber er interesseret i Zlatan. Der er interesse fra MLS, men også Serie A har haft snøren ude efter ham. Alt er muligt på nuværende tidspunkt. Dog tror jeg ikke, Napoli vil blive hans næste destination, siger Raiola i følge Skysports. 

Zlatan havde i den forgange sæson stor succes i United-trøjen, hvor det blev til 28 mål i 46 kampe. Hvis ikke det bliver til de forventede transfers denne sommer, så er det bestemt en god idé at holde døren på klem for den 35-årige svensker. 

 

Savner du fornuftig diskussion og snak om Manchester United?

Opret dig gratis på debat.oldtrafford.dk

Bliv klædt på: Køb Manchester Uniteds trøje hos Unisport.dk her (så støtter du OldTrafford.dk). 

GRUPPETUR: Tag med på vores OldTrafford.dk gruppetur for danske United-fans. Læs mere her

Total
0
Shares
Forrige artikel

Perez: Der er ikke budt på Morata

Næste artikel

Sir Alex: Hård pre-season er godt

Relaterede artikler
Total
0
Share