Mourinho bekræfter Sanchez-interesse

José Mourinho bekræfter efter dagens kamp, at vi er interesseret i Alexis Sanchez.

Alexis Sanchez har længe lignet en kommende Manchester City spiller. Det har dog ændret sig i løbet af de sidste par dage efter flere medier begyndte at melde om Manchester Uniteds interesse i spilleren.

Siden da har historierne været mange. Var vi reelt interesseret eller var det bare spin fra Arsenals side for at presse prisen på spilleren op? José Mourinho bekræfter efter 3-0 sejren over Stoke her til aften, at vi er ude efter chileneren.

– Jeg er ikke sikker, men jeg er heller ikke usikker. Jeg er afslappet. Han er en Arsenal-spiller og han kan blive der, men jeg har en fornemmelse af, at han kan skifte, og hvis han skifter, tror jeg, at vi har en chance, forklarer Mourinho til The Times.

– Andre storklubber er måske også interesseret. Hvem ved?

Mourinho udtalte på fredagens pressekonference, at Henrikh Mkhitaryan ville spille mod Stoke, hvorfor overraskelsen også var ekstra stor for de fleste, da man på dagens startopstilling kunne se, at Mkhitaryan ikke engang var at finde på bænken.

Mourinho forklarede dette med, at Mkhitaryan ikke var fokuseret nok til at spille grundet usikkerheden omkring hans fremtid i klubben. Mourinho blev da også spurgt ind til, hvorvidt Mkhitaryan kunne være involveret i en handel med Sanchez.

– Er det muligt, at han er involveret i aftalen? Det er muligt. Det er også muligt, at han bliver.

Vi følger naturligvis sagen tæt her på OldTrafford.dk.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

Sikker United-sejr over Stoke

Næste artikel

Mourinho tilfreds med anden halvleg

ANNONCE