Mourinho: Derfor spiller Lukaku altid

José Mourinho lagde endnu engang ikke fingre imellem efter dagens nederlag, da han skulle forklare, hvad han mente om spillernes præstationer.

– Det var ikke godt nok.

Sådan lagde José Mourinho ud, da han efter kampen snakkede med Sky Sports.

– Spillerne der erstattede andre præsterede ikke på et godt niveau, og når individerne ikke gør det godt er det svært for holdet at spille godt. Nu vil I måske ikke spørge mig, hvorfor A, B eller C ikke spiller så meget.

Manchester United tabte som bekendt 1-0 fredag aften mod Brighton, da Pascal Gross med nød og næppe fik headet bolden over stregen.

– Når det kom til attitude fra første minut, og især i første halvleg, havde de mere appetit. Jeg fik ikke overbevist spillerne om, at det er vigtigt at få fire point mere. Det er det for mig, men måske ikke for dem.

– Jeg vil ikke sige, at jeg er skuffet. Jeg kender dem. Jeg troede, at muligheden for at starte en kamp ville give dem et eller andet.

Der er i store dele af denne sæson blevet sat spørgsmålstegn ved, hvorfor spillere som Marcus Rashford og Anthony Martial ikke spiller mere. Det fik Mourinho på spydigste vis givet svar på efter dagens nederlag.

– Nu har I fået svaret på, når I spørger “hvorfor altid Lukaku?”. Vi er åbenbart ikke så gode individuelt som folk tror.

United har for første gang i Premier Leagues historie tabt til alle tre oprykkere i samme sæson.

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

United taber 1-0 ude mod Brighton

Næste artikel

Neville forventer store ændringer

ANNONCE