Mourinho efter uafgjort: Wolves fortjente deres point

United var ikke intense nok i deres presspil, og Wolverhampton fortjente, at tage et point med fra Old Trafford. Sådan lød vurderingen fra Manchester Uniteds manager, José Mourinho umiddelbart efter kampen mod Wolves.

Det var en tydeligt skuffet José Mourinho, der udtalte sig til MUTV efter Manchester Uniteds kamp mod Wolverhampton lørdag eftermiddag. Han var ikke tilfreds med intensiteten i Uniteds presspil. 

– Vi gav dem for meget tid til at være komfortable, når de havde bolden, sagde Mourinho, som heller ikke var tilfreds med det offensive spil.

– Vi var ikke kreative og dynamiske nok på den sidste tredjedel af banen, med for mange spillere, som ikke var skarpe og heller ikke havde den ild, som er nødvendig for at slå en organiseret blok af 7 spillere. 

På spørgsmålet omking, hvorvidt det spillede en rolle for skarpheden, at United havde været i aktion midtugen, udtalte manageren følgende: 

– Jeg vil ikke komme med undskyldninger. Måske spiller det en lille rolle, men f.eks. spillere som Lingard og Alexís spillede ikke i den kamp (mod Young Boys, red.). De var fuldstændig friske og de var en del af holdet (i dag, red.). 

Mourinho udtalte sig desuden om Fred, som han mener, skridt for skridt, vænner sig til Premier League. 

– Særligt når holdet har bolden, har han kvaliteter, lød det fra Mourinho.     

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

United skuffer mod Wolves i tæt hjemmekamp

Næste artikel

Fellaini: Vi skal gøre det bedre

ANNONCE