Mourinho: Første halvleg var perfekt

Jose Mourinho var godt tilfreds, da han mødte pressen efter United 4-1-sejr over Fulham og kom med udtalelser, der mellem linjerne kunne læses som en stikpille til Paul Pogba.

Alle United-spillere på banen var positive, solidariske og løbevillige i dagens kamp, de tog ikke for mange unødvendige berøringer, og derfor fungerede holdet. Sådan lød vurderingen fra Jose Mourinho efter 4-1-sejren over Fulham, som Paul Pogba så fra bænken. 

– Første halvleg var perfekt. Vi var stærke, aggressive og intense. Til tider spillede vi også smukt kombinationsspil, sagde Mourinho, og forklarede, hvorfor hjemmeholdet ikke var lige så gode i anden halvleg.

– Det er Claudio Ranieris fortjeneste. Han lavede nogle ændringer, som gjorde dem meget, meget bedre. 

– Men første halvleg var virkelig god. Og det skyldtes, at de spillere vi har på banen i dag er positive, solidariske og empatiske. De vil gerne løbe, de vil gerne spille sammen uden for mange unødvendige berøringer. 

Portugiseren indrømmede også, at sejren var strengt nødvendig for “de røde djævle”. 

– Selvfølgelig. Vi har fået tre uafgjorte i de seneste tre kampe. Det giver tre point ud af ni potentielle. Vi havde brug for det her, sagde han. 

 

Forrige artikel

Spillerkarakterer: Masser af lovende præstationer

Næste artikel

Video-highlights: Alle Uniteds mål fra storsejren

ANNONCE