Mourinho i stort forsvar af sig selv

På fredagens pressemøde leverede Mourinho en forsvarstale, der desværre leder tankerne tilbage på et meget berømt Rafa Benitez-rant.

Der er ikke nogen hemmelighed, at José Mourinho af mange fans får skylden for, at United tidligere på ugen måtte forlade Champions League efter at være besejret af spanske Sevilla.

Flere fans ønsker ligefrem portugiseren fyret, men på dagens pressemøde leverede United-manageren en flere minutter lang forsvarstale, hvor han minder folk om, at det også har betydning, hvad det var fr et hold, han overtog forrige sommer.

– For det første vil jeg sige, at fans er fans, og de har ret til at have deres mening. Men der er noget, der hedder arv i fodbold, og jeg vil forklare det så godt, som mit engelske tillader det.

– Hvad en manager arver, handler i mit tilfælde om, at jeg arvede et hold, der sidste gang vandt Champions League i 2008. Den sidste finale var i 2011. Siden røg holdet ud af gruppespillet i 2012, i 2013 røg man ud i 1/8-finalen. Og siden har holdet været i kvartfinalen en gang, siger Mourinho.

Og det er ikke kun resultater, en ny manager arver ifølge Mourinho. En spillertrup kan være samlet sammen af forskellige managere, og det har også betydning.

– Ved du(henvendt til journalist på pressemødet, red.), hvor mange spillere, der forlod klubben sidste sæson? Og ved du, hvor de spiller, hvordan de spiller og om de overhovedet spiller? Det er også en del af arven.

– Og en dag når jeg ikke længere er her, vil den nye manager arve et hold med spillere som Lukaku, Matic og selvfølgelig De Gea, der har været her længe. Det er spillere med en helt anden mentalitet, kvalitet, baggrund, status og en helt anden viden om, hvordan spillet spilles.

På pressemødet fortalte Mourinho også, at han er glad for at være i klubben og stadigvæk meget motiveret.

 

Alexis Sanchez får den ikoniske trøje nummer 7 – Skal du også have den? 

Læs mere om:

Podcast: Lyt til OldTrafford.dk’s podcast om Manchester United. Læs mere her
Rejser og billetter: Vi har samlet en masse tips og gode råd, hvis du vil opleve Manchester United på Old Trafford
Forrige artikel

FA Cup og St Patricks day på Den Glade Gris

Næste artikel

Optakt: Brighton venter inden Wembley

ANNONCE