Mourinho: Jeg er stolt over at have været United-manager

Selvom José Mourinho blev fyret i Manchester United i går, så er han stadig stolt over at have båret klublogoet.

José Mourinho blev i går fyret som Manchester United-manager. Flere har spekuleret i, om portugiseren forsøgte at få sig selv fyret, men det er der ikke meget der tyder på, hvis man hører hans seneste udtalelser.

– Siden den første dag har jeg været uhyre stolt over at have båret logoet. Det tror jeg alle fansene har bemærket, siger Mourinho til Sky Sports.

Historierne har været mange om, at Mourinho skulle have et dårligt forhold til både spillere og ansatte i klubben. Det er helt sikkert også tilfældet, men det lader også til, at det ikke er alle som Mourinho har et dårligt forhold til.

– Ligesom i mine tidligere klubber har jeg arbejdet med nogle fantastiske mennesker, og jeg er sikker på, at nogle af dem vil være venner for livet.

Mourinho vil af princip ikke udtale sig om klubber, han har forladt. Det samme gør sig gældende i United.

– Jeg håber, at medierne vil respektere mine principper og lade mig leve mit normale liv, indtil jeg vender tilbage til fodbold. God jul.

Også god jul til dig, Mourinho!

Forrige artikel

U23: Angel Gomes fører United til tops efter sejr mod Reading

Næste artikel

Mourinho: Jeg har en fremtid uden Manchester United

ANNONCE