Mourinho: Jeg er virkelig stolt af drengene

Manager Jose Mourinho var meget stolt af sit mandskab, der på mirakuløs vis vendte det, der lignede et 1-0-nederlag ude mod Juventus, til en 2-1-sejr med få minutter igen.

Onsdag aften leverede Manchester United et ikonisk comeback i Torino, da et truende 1-0-nederlag blev vendt til en 2-1-sejr i de døende minutter. Manager Jose Mourinho var naturligvis lykkelig og udtrykte stor stolthed overfor sit mandskab.

– Det var en rigtig god kamp. Det var en topkamp. Vi præsterede på et meget højt niveau. Vi havde omkring fem minutter efter deres mål, hvor vi skulle vågne igen, men holdet var der til det sidste, siger Jose Mourinho til BT Sport.

– På en smuk italiensk dag gjorde jeg en lille ting (formentlig med henvisning til øjeblikket efter slutfløjtet, red.). Jeg ved, at millioner er glade for sejren. Jeg er virkelig stolt af mine drenge, fordi de gav alt.

– Vi skulle tage hertil og sørge for, at vi ikke følte os underlegne. Vi var i en situation, hvor vi følte, at vi skulle kæmpe til det sidste sekund. Drengene startede virkelig godt, og vi havde tingene under kontrol, siger manageren.

Sejren betyder, at United i den grad har Champions League-skæbnen i egne hænder. En sejr i næste runde mod Young Boys sender United videre, hvis Juventus tager point fra Valencia.

 

Har du læst vores tips til køb af kampbilletter til Old Trafford? Læs dem her

Forrige artikel

Pogba: Vi havde ekstra kræfter

Næste artikel

U18: United vinder i tæt opgør mod Wolverhampton

ANNONCE